VM i ishockey 2011 (kvinder)

Verdensmesterskabet i ishockey for kvinder 2011 var det 14. VM i ishockey for kvinder og arrangeredes af International Ice Hockey Federation. Mesterskabet havde deltagelse af 34 hold og blev afviklet i seks niveauopdelte turneringer.

Det egentlige verdensmesterskab (tidligere kaldt "A-VM") blev afviklet i Zürich og Winterthur, Schweiz i perioden 16.25. april 2011 med otte hold. Mesterskabet blev vundet af de forsvarende mestre fra USA, som i finalen besejrede Canadas olympiske mestre med 3-2 efter forlænget spilletid. Afgørelsen faldt efter 7:48 minutters spil i den ekstra periode, hvor amerikaneren Hilary Knight scorede målet, der sikrede USA's tredje VM-guld i træk (og fjerde i alt). Bronzemedaljerne blev for tredje VM i træk (og 10. gang i alt) vundet af Finland, som i bronzekampen vandt 3-2 efter forlænget spilletid over Rusland.

De lavere rangerende VM-turneringer blev spillet på forskellige terminer i løbet af foråret 2011:

1. division (5 hold) i Ravensburg, Tyskland i perioden 11.17. april 2011.
2. division (6 hold) i Caen, Frankrig i perioden 4.10. april 2011.
3. division (6 hold) i Newcastle, Australien i perioden 1.6. februar 2011.
4. division (5 hold) i Reykjavik, Island i perioden 27. marts1. april 2011.
5. division (5 hold) i Sofia, Bulgarien i perioden 14.19. marts 2011.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search